Jesper René: Klaveret Forklaret: Fra Australien til Danmark | SpeakerBee
x

Indtast din email og få en påmindelse lige inden Jesper René går live.

Vi deler ikke din mail med andre. Læs evt. vores Privatlivspolitik

Jesper René: Klaveret Forklaret: Fra Australien til Danmark

Fri, 12 March, 19:00

OBS. Hvis du klikker på den gule "Påmind mig" knap, så sender vi dig en reminder, kort før programmet er live.

Jesper René har denne fredag tidligere musikskoleleder og Percy Grainger-ekspert Flemming Hundevad Meng i studiet for at blive klogere på dette sammensatte og komplekse menneske. Percy Gringer var pianist, komponist, formidler og idrætsmand. Han blev Australiens første internationalt kendte musiker, og han fik et så nært forhold til Danmark, at han lærte sig ikke blot dansk men også små Jydske dialekter.

Jesper René spiller og gennemgår hans to kendteste ekstranumre - Danny Boy - eller som den også kendes som: Londonderry Air - og Country Gardens - som på dansk også findes med teksten ‘på en bænk i Kongens Have’. Det var stykker som publikum krævede at høre som afslutningen efter hver evig eneste koncert.
Den australsk-amerikanske Percy Aldridge Grainger (1882-1961) var på flere måder en outsider i musikhistorien. Hans værker og hans virke har dog tiltrukket sig stadig større opmærksomhed i de senere år. Som en gruppe samtidige engelsksprogede komponister, der også kom i kredsen omkring Grainger - som f.eks. Frederick Delius (1862-1934) og Frederic Austin (1872-1952) var han stærkt optaget af skandinavisk musik og folkemusik.
Han opholdt sig fra sin ungdom ofte i Danmark og boede i fire perioder i 1920’erne hos Danmarks største folkemindesamler, Evald Tang Kristensen (1843-1929) i Mølholm ved Vejle, hvorfra de indsamlede danske folkeviser, som Grainger siden benyttede i sine kompositioner. Grainger er især i eftertiden kendt for sin eminente beherskelse af klaveret og for sine klaverværker.

Du kan som altid hos SpeakerBee selv deltage i chatten til højre, hvor du kan stille direkte spørgsmål til Jesper René og hans gæster. Husk du kan blive påmindet om live-programmerne ved at trykke på den orange knap på billedet ovenfor.

Om programmet:

Jesper René er én af Danmarks mest koncerterende pianister. Han debuterede med Odense Symfoniorkester som solist i 1989, og hans repertoire spænder fra Claude Debussy, Bach til Chopin og andre klassiske værker. Du kan ofte møde ham over hele landet, hvor du kan opleve hans fingre danse hen ad de hvide og sorte tangenter på klaveret, når han spiller for alt fra kirke- til koncertgængere.

Under coronakrisen har Jesper René ikke kunnet komme ud til sit musikhungrende publikum, men hvor der er vilje, er der vej. Derfor har han i stedet tilbudt private koncerter til folk, hvor han kommer hjem i folks private hjem, og de kan holde en lille koncert for venner og familie.

Og nu hopper Jesper René for første gang ud som vært i sit eget program om klassisk musik. Her vil han invitere spændende gæster i studiet, hvor de kommer gennem hver en tone. Du vil også kunne opleve Jesper René spille for dig, da vi har fået et klaver ind i SpeakerBee studiet. Så glæd dig til at lytte og lære med.

Vis mere

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Tidligere speakers