Jesper René: Klaveret Forklaret: Tjajkowskij og truslen | SpeakerBee
x

Indtast din email og få en påmindelse lige inden Jesper René går live.

Vi deler ikke din mail med andre. Læs evt. vores Privatlivspolitik

Jesper René: Klaveret Forklaret: Tjajkowskij og truslen

Fri, 12 February, 19:00

Denne fredag har pianisten Jesper René historikeren og forfatteren Karsten Fledelius i SpeakerBee studiet som gæst i programmet Klaveret Forklaret. Jesper spiller nogle satser fra Tjaikowskis Årstiderne. Det er små karakterstykker for klaver, som gennemgår årets måneder med dets højtider og foreteelser.

Sammen prøver Jesper og Karsten at kaste lys over denne komponists dunkle skæbne, hans ulykke og mystiske død. Kan hans homoseksualitet have været årsagen til, at huset Romanov beordrede ham til at drikke et glas kolerabefængt vand i baglokalet til en restaurant? Og kan man på nogen måde drage sammenligning mellem Tjaikowskis Rusland og vore dages Rusland?

Se med hver fredag klokken 19:00 på SpeakerBee.tv - og skriv gerne ind til programmet, hvis du vil stille spørgsmål til min gæst og mig. Derudover er du velkommen til at sende mig en besked, hvis du har forslag til musik og emner, som du synes vil have den almene musikinteresserede lytters interesse. SpeakerBee er en ny digital platform for vidensdeling beliggende i det centrale København, hvor jeg har fået en række fredage i spisetiden til at udbrede kendskabet til klaveret.

Om programmet:

Jesper René er én af Danmarks mest koncerterende pianister. Han debuterede med Odense Symfoniorkester som solist i 1989, og hans repertoire spænder fra Claude Debussy, Bach til Chopin og andre klassiske værker. Du kan ofte møde ham over hele landet, hvor du kan opleve hans fingre danse hen ad de hvide og sorte tangenter på klaveret, når han spiller for alt fra kirke- til koncertgængere.

Under coronakrisen har Jesper René ikke kunnet komme ud til sit musikhungrende publikum, men hvor der er vilje, er der vej. Derfor har han i stedet tilbudt private koncerter til folk, hvor han kommer hjem i folks private hjem, og de kan holde en lille koncert for venner og familie.

Og nu hopper Jesper René for første gang ud som vært i sit eget program om klassisk musik. Her vil han invitere spændende gæster i studiet, hvor de kommer gennem hver en tone. Du vil også kunne opleve Jesper René spille for dig, da vi har fået et klaver ind i SpeakerBee studiet. Så glæd dig til at lytte og lære med.

Vis mere

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Kommende speakers

Tidligere speakers