Seier & Løkke: Hvornår får vi en borgerlig statsminister igen? | SpeakerBee
x

Indtast din email og få en påmindelse lige inden Seier & Løkke går live.

Vi deler ikke din mail med andre. Læs evt. vores Privatlivspolitik

Seier & Løkke: Hvornår får vi en borgerlig statsminister igen?

Mon, 1 February, 18:00

I dette liveprogram har Lars Seier inviteret tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i studiet for at tale om situationen i blå blok.

Der er sket rigtig meget i blå blok siden valget, men ikke meget der styrker troen på, at vi ser en borgerlig statsminister lige foreløbigt.

Sjældent har blå blok været mere fragmenteret, og Venstres position som den sikre leverandør af statsministerkandidater er truet. Med stor fremgang og stor selvtillid hos både Konservative og Nye Borgerlige er det svært at se en samlende figur, der kan få blokken til at fungere effektivt.

Og nu er kompleksiteten måske blevet endnu større end nogensinde. Lars Løkke Rasmussen har forladt Venstre og startet et nyt netværk, der advokerer for en samling henover midten med henblik på at isolere yderfløjene i dansk politik. Men har det nogen gang på jorden? Som Danmark mest drevne politiker skal man aldrig dømme Lars Løkke ude. Hvis nogen kan sætte en ny agenda, er det ham...

Denne gang har Lars Seier derfor inviteret Lars Løkke med i sit samtaleprogram, og han ser frem til at diskutere tilstanden i blå blok og dansk politik generelt. Corona, rigsretssager, lockdown, økonomien. Der er nok at tale om.

Og så vil Seier prøve at få lidt mere indsigt i, hvor Løkke vil hen med sit nye projekt. Hvad er politikken? Hvem er budskabet henvendt til? Bliver det til et nyt parti? Skal Lars Løkke være statsminster igen? Hvordan orker han at blive ved?

Du kan som altid hos SpeakerBee selv deltage i chatten til højre, hvor du kan stille direkte spørgsmål til Seier og Løkke i kommentarfeltet. Husk du kan blive påmindet om live-programmet ved at trykke på den orange knap på billedet ovenfor.

Foto af Lars Løkke: News Øresund - Johan Wessman

Om programmet:
Programmet hedder ”Seier &”, fordi Lars Seier hver anden uge inviterer en interessant gæst i studiet, som på et tidspunkt har gjort indtryk på ham. Èn han kan lære noget af, men også én som han måske kan lære en ting eller to. De to behøver ikke at være enige, men de taler om et emne set fra hvert deres synspunkt.

Lars Seier Christensen er stifter af Saxo Bank. Han har via sin venturefond Seier Capital investeret i et hav af forskellige virksomheder inden for sine interesseområder, som tæller alt fra sport, kultur, gastronomi, IT og medier. Du kender ham nok også fra medierne, hvor han ofte optræder i et interview, fordi han har lavet en ny investering eller ment noget kontroversielt. I øjeblikket er han tilmed bogaktuel, hvor forfatteren Hanne Sindbæk har skrevet en sjov og medrivende bog om Lars’ liv som et roadtrip down memory lane.

Nu kan du møde Lars Seier fra en ny vinkel, hvor man kommer dybere ned i de interesser, som han har. Det kan være alt fra oplevelser, han har prøvet, eller idéer han vil udfolde. Men kedeligt bliver det ikke.

Vis mere

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Kommende speakers

Tidligere speakers