Seier & Bo Rygaard: En af landets travleste bestyrelsesformænd om samarbejde, passion og venskab | SpeakerBee
x

Indtast din email og få en påmindelse lige inden Seier & Bo Rygaard går live.

Vi deler ikke din mail med andre. Læs evt. vores Privatlivspolitik

Seier & Bo Rygaard: En af landets travleste bestyrelsesformænd om samarbejde, passion og venskab

Mon, 10 May, 18:00

OBS: Hvis du klikker på den gule "Påmind mig" knap, så sender vi dig en reminder, kort før programmet er live.

Bo Rygaard var formand for Parken Sport & Entertainment (PSE), da Lars Seier i marts 2019 valgte at investere 222 mio. kroner i koncernen, der omfatter Lalandia, Parken, 32.000 kvm kontorejendomme - og selvfølgelig fodboldklubben FC København. Bo Rygaard fratrådte formandsposten i PSE efter seks år ved generalforsamlingen i april i år.

Bo Rygaard arbejder som bestyrelsesformand for en række erhvervsdrivende fonde samt børsnoterede, kapitalfondsejede og statslige selskaber. Igennem de seneste par år har Bo udviklet et tæt venskab med Lars Seier, hvor de har samarbejdet om alt fra forretning over velgørenhed til kunst. Under sin tid som bestyrelsesformand i PSE, har Bo Rygaard arbejdet tæt sammen med Lars Seier og andre gode folk i koncernen omkring de udfordringer, der uventet ramte PSE i 2020.

Hør de to se tilbage på Bo Rygaards tid i PSE, og tale om bestyrelsesarbejde generelt, fondsvirksomhed og social arbejde på mandag kl 18.

Du kan som altid hos SpeakerBee selv deltage i chatten til højre, hvor du kan stille direkte spørgsmål til både Seier og Rygaard i kommentarfeltet. Husk du kan blive påmindet om live-programmet ved at trykke på den orange knap på billedet ovenfor.

Foto: Jonas Pryner Andersen via Dreyers Fond

Om programmet:
Programmet hedder ”Seier &”, fordi Lars Seier hver anden uge inviterer en interessant gæst i studiet, som på et tidspunkt har gjort indtryk på ham. Èn han kan lære noget af, men også én som han måske kan lære en ting eller to. De to behøver ikke at være enige, men de taler om et emne set fra hvert deres synspunkt.

Lars Seier Christensen er stifter af Saxo Bank. Han har via sin venturefond Seier Capital investeret i et hav af forskellige virksomheder inden for sine interesseområder, som tæller alt fra sport, kultur, gastronomi, IT og medier. Du kender ham nok også fra medierne, hvor han ofte optræder i et interview, fordi han har lavet en ny investering eller ment noget kontroversielt. I øjeblikket er han tilmed bogaktuel, hvor forfatteren Hanne Sindbæk har skrevet en sjov og medrivende bog om Lars’ liv som et roadtrip down memory lane.

Nu kan du møde Lars Seier fra en ny vinkel, hvor man kommer dybere ned i de interesser, som han har. Det kan være alt fra oplevelser, han har prøvet, eller idéer han vil udfolde. Men kedeligt bliver det ikke.

Vis mere

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Tidligere speakers