Vækstiværksætterne: MedTrace rejste 180 mio. kroner - nu kan du høre hvordan. | SpeakerBee
x

Indtast din email og få en påmindelse lige inden Vækstiværksætterne går live.

Vi deler ikke din mail med andre. Læs evt. vores Privatlivspolitik

Vækstiværksætterne: MedTrace rejste 180 mio. kroner - nu kan du høre hvordan.

Tue, 29 June, 20:00

CEO Martin Stenfeldt var med til at stifte MedTrace Pharma A/S i 2015. I 2021 har de rejst 180 millioner kroner, da de har taget tre nye nøgle investorer med om bord. I dette program kan du høre Martin fortælle om den nye vækstrejse, og hvad der skal til for at rejse så stor en kapital.

Programmets vært er Vibeke Warberg Rohde, patentkonsulent fra AWA Denmark. Med i studiet har Vibeke og Martin også Jakob Schmidt fra Translution Capital, som har hjulpet MedTrace med at blive klar til så store investorer som pensionskassen ATP, og kapitalforvalterne Swisscanto Invest og BankInvest.

Nogle af de ting, som Jakob Schmidt mener er altafgørende, når man skal finde lead investorer er sammensætningen af ledelsen. Er den klar til at tage et stort skridt om at indtage et marked som USA? Dernæst skal strategien sidde i skabet. Det er ikke nok, at den ser flot ud på papiret, den skal være realistisk og været detaljeret, så man kan måle på den. Til sidst er det vigtigt, at evidensen er på plads. Kan produktet dét, man lover? Har man patenter på plads? Har man nogle større kontrakter eller samarbejdspartnere linet op?

Det er nogle af de spørgsmål, som Vibeke Warberg Rohde, Martin Stenfeldt og Jakob Schmidt vil forsøge at give svar på i løbet af programmet.

Husk du kan stille spørgsmål til alle deltagerne her i kommentarsporet, hvis du selv er nysgerrig på eget projekt hjemme i stuen, eller hvis du ligefrem har gode idéer til deltagerne i studiet.


Om programmet:

I en programrække sponsoreret af AWA Denmark sættes der fokus på, hvad potentielle vækstiværksættere skal gøre, når de har brug for kapital til deres vækstrejse.
Her handler det ikke bare om charme og den gode idé. Det er måske heller ikke tilstrækkeligt at sætte sit hus ind som kapital, for det er i millionklassen, at man skal funde for at kunne skabe en vækst på et givent marked.

De første to programmer handler derfor om at rejse penge, og hvad der konkret skal være på plads af formaliteter, så du øger din chance for at lande en investering.

Første program har fokus på stadiet “proof of concept”, hvor man har fået den første prototype produceret og nu skal ud at finde kunder.

I andet program ser vi på “proof of business”. Her kan du høre om, hvordan man lander en endnu større investering. Her skal du også bevise dit værd som forretningsmand eller -kvinde. På dette niveau er der typisk behov for at få gang i salget og både producere og levere i en større skala.

Vis mere

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Q&A

Stil spørgsmål til speakeren før eller under live eventet. Klik “Synes om” hvis du ønsker svar på et af de andre spørgsmål.

Loading Chat...

Kommende speakers

Tidligere speakers