Du bestemmmer

SpeakerBee er en fri og demokratisk platform, som giver alle danskere med noget på hjerte mulighed for at ytre sig. Det findes allerede i forvejen, tænker du, og kan bl.a. nævne Facebook Live og Youtube Live. Og det har du til dels ret i, men at det allerede findes betyder ikke at der ikke er behov for flere. Og så er der forskel.

SpeakerBee har kun live broadcast på programmet. Desuden er det rettet mod brugere som ønsker mere viden, men med mulighed for live interaktion. Hvis du finder en kattevideo er det fordi du kan lære noget nyt om katte eller at det er en interesse, du gerne vil fortælle andre om og diskutere med dem.

Som speaker får du adgang til en stor brugergruppe, som nemt kan finde dig. Du behøver ikke selv markedsføre dine live sessioner, selvom du selvfølgelig er velkommen til det, men vi sørger også for at viderebringe budskabet til alle der måtte have interesse.

Det er overvejende brugerne der bestemmer, hvad der sendes. Det er det demokratiske aspekt. Hvis der er tilstrækkelig interesse og dit emne i øvrigt holder sig indenfor lovens rammer, så bliver du programsat. Og hvad er så "tilstrækkelig interesse"? Det er et spørgsmål om hvor mange der stemmer på dit emne under "Det vil jeg se" og prioriteret derefter i forhold til ledige sendetider. For at undgå at platformen bliver et talerør for en bestemt interesse- eller meningsgruppe forbeholder vi os dog ret til at fordele emner bredt og ligeligt.

Du kan sige og mene hvad du vil. Det gælder både som speaker og deltager i debatterne. Det er det frie aspekt. Det eneste du skal overholde er loven om ytringsfrihed og så en rimelig tone på samme måde som på andre sociale medier. Derudover skal du undgå personlige angreb på folk, der ikke kan forsvare sig. Det er også et almindeligt retsprincip, der bør gælde for alle.

Platformen drives af SpeakerBee ApS, som er et portefølgeselskab hos Seier Capital A/S, men er uafhængig af kommercielle og politiske særinteresser. Det er dig der bestemmer.

Har du feedback, forslag eller andet vi skal vide kan du kontakte os på kontaktsiden.